5 tips til at forbedre dine resultater med Facebook annoncering

facebook-bureau

Lav forarbejdet – find din målgruppe

Det allerførste du skal have styr på, inden du overhovedet springer ud i at lave annoncer på Facebook, er at kende din målgruppe. Du har nok allerede en god idé om, hvem din målgruppe er, men der kan sagtens være ting, du ikke har overvejet.

Her er 5 spørgsmål du kan stille dig selv, om din målgruppe:

  • Hvor bor min målgruppe?
  • Hvor gammel er min målgruppe?
  • Består min målgruppe hovedsageligt af mænd eller kvinder?
  • Lander hoveddelen af min målgruppe i en bestemt demografi?
  • Hvad er min målgruppes interesser?

Når du selv har besvaret ovenstående spørgsmål, så kan du med fordel gå ind i dit Facebook Audience Insights og løbe detaljerne for din sides følgere igennem og se om du har ramt rigtigt. Herinde kan du yderligere tjekke op på dine sides nuværende følgere og deres interesser og vaner.

Split testing – hvilken Facebook annonce giver bedst resultater?

Når du har fundet svar på de ovenstående spørgsmål, kan du begynde at dykke ned i Facebook annoncering. Det er en fordel, når du starter helt nye annoncer, at du får kørt split tests på sine annoncer. Ved at gøre dette kan du få mest ud af dit annonceringsbudget, da du ikke hælder hele budgettet ned i en målgruppe, men spreder det ud på flere målgrupper og mærker efter, hvilken målgruppe giver det bedste resultat.

Finpuds din Facebook annonce til individer i målgruppen

Nu har du fået kørt nogle annoncer, modtaget data tilbage, og besluttet dig for, hvilken målgruppe du vil rykke på. Det mange gør galt på dette tidspunkt i processen, er at lave for generelle annoncer.

Forestil dig følgende scenarie. Du ejer en blomsterforretning eller smykkebutik og det er Valentines dag. Her kunne du lave en annonce, med et billede af blomster og et smykke, samt teksten:”Det er Valentines dag, forkæl dig selv eller din kæreste til noget helt specielt”.

Det virker umiddelbart som en fin annonce, det er bevist at det giver bedre resultater, at henvende sig specifikt til individer. Siden vi har vores data fra insights kan vi sætte to forskellige annoncer op.

Du kunne have en annonce til singlekvinder der lød sådan her:

”Det er Valentines dag, forkæl dig selv!”

Sideløbende ville du så køre denne annonce til mænd, der enten er single eller i et forhold:

“Den bedste Valentines gave hun har fået, er kun 1 klik væk”

To forskellige budskaber, men med samme pointe. Den sigter specifikt mod det enkelte individ, og har større chance for at skaffe dig flere kliks.

Hav en solid Landing Page til din annonce

Tillykke! Din fokuserede, specifikke indsats har fået brugeren til at klikke på din annonce. Men hvad bliver din bruger mødt af, når han/hun så har klikket på annoncen?

Kommer personen bare direkte til en forside, går effekten af en specifik annonce lidt af, da personen nu sidder fast på en forside og ikke ved, hvordan han/hun kommer ind på det som personen ønskede, ved at klikke på annoncen.

Det kan derfor være en rigtig god idé at oprette landing pages, til dine specifikke annoncer. Derved bliver kunden samlet op af din hjemmeside og ført direkte til et køb eller en action, i stedet for at gå i stå, midt i processen.

Tag fat i et Facebook bureau

De ovenstående tips og tricks, kan være en rigtig, god start for dig, der lige er begyndt at dykke ned i Facebook annoncering. Dette er dog kun lige at skrabe overfladen af, hvordan annoncering på Facebook virker. Hvis det virker som en lidt for stor mundfuld, eller hvis du ikke selv har tiden at lægge, er der dog alternativer.

Ønsker du en sikkerhed for at, der bliver lavet et solidt stykke arbejde, kan du med fordel tage fat i et Facebook bureau. Disse bureauer arbejder dagligt med Facebook annoncering, og vil uden tvivl kunne skabe mærkbare resultater for din virksomhed.

Skriv et svar