Hvis du går og overvejer at få tag over bilen, så er det meget normalt at kigge på både carporte og garager. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og dels handler det om hvad man personligt godt kan lide, men der er også en række ting man bør tage med i sine overvejelser, såsom Holdbarhed, prisen, designet, funktioner som eksempelvis skur eller opbevaring.
Det danske vejr gør det ikke til en direkte nødvendighed som i andre lande eller områder, men det er nu bare engang rart at bilen holdes under tag, samt du undgår den klassiske mågeklat.
I frostvejr kan det også reducere behovet for optøning, samt at valget på garage vil betyde afskærmning fra begge sider.
Holdbarhed og vedligeholdelse
Typisk er en klassisk garage bygget i træ, hvor en carport er bygget i stål. Hvis vi antager det er udgangspunktet i dine overvejelser om designet der kommer i næste afsnit, kan vi kigge på en række ting:
- Træ kræver typisk løbende vedligeholdelse i form af træbeskyttelse eller træmaling
- Der kan være behov for at udskifte dele af træ garagen i løbet af tiden hvis der skulle opstå fugt eller råd.
Design / Udseende
Det allerførste du bør kigge på, og planlægge er at carporten skal hænge sammen med omgivelserne såsom dit hus. Eksempelvis ser man typisk at en gammeldags carport i træ passer fint sammen med et klassisk parcelhus eller murermestervilla.
Når vi taler de mere moderne huse med hvidt puds og sort glaseret tegl, så er der bare noget flot og sammenhængende over en moderne stål carport.
En carport er lettere visuelt end en garage, og er nemmere at placere, samt at de manglende vægge giver meget mere lys.
I den sidste ende er det smag og behag, og en beslutning du skal tage. Det kan dog være en god idé at bruge lidt tid på at tænke over det, i tilfælde af huset i fremtiden skulle sælges, og gerne skal falde i købers smag. Altså kan valget også have en økonomisk betydning som du kan læse mere om senere i denne artikel.
Er du interesseret i at lære mere om forskellige designs på carport kan du se nogle eksempler her.
Funktionalitet
Det er også vigtigt at gøre op med sig selv, hvilken funktionalitet men ønsker/forventer af de 2 forskellige typer af tag. Med dens vægge giver en garage en mere total beskyttelse mod kulde og andet slags vejr, men bekostningen for dette er så også mere vedligeholdelse. En carport kan klare de fleste typer vejr og er nemmere tilgængelig pga. dens åbenhed. Fordelen ved garagen fremfor en carport, hvis man ikke tilføjer et skur kan også være muligheden for at låse sine ejendele sikkert inde.
Opbevaring eller skur
Mange vil nok se på opbevaring som værende en stor grund til at skaffe sig en garage fremfor en carport. Her er det dog vigtigt at huske på at man kan bygge sin carport med skur til. Derved får du det flotte udseende, som carporten har, mens du også får opbevaringsplads.
Man kunne blandt andet bruge pladsen til en cykel, eller værktøj og reservedele til bilen. Har man motorcykel, er garage eller carport med skur også en rigtig god idé. da du får et tørt, varmt sted at stille den i vintermånederne, så du undgår skade eller forringelse af ydeevnen på motorcyklen. Det er også set i flere og flere tilfælde at folk med høns i haven, ser en mulighed for at ombygge den gamle garage til et hønsehus.
Økonomisk
En anden god grund til at investere i enten garage eller carport er selvfølgelig den værdi, som det tilføjer til din ejendom. Hvis du investerer i en flot carport, hæver det prisen på ejendommen, hvis du en dag skal sælge den. Man kan derfor sige at det er en investering, der i sidste ende betaler sig selv hjem.
Det kan også hjælpe på beslutningen om at investere i garage eller carport, når der ligger noget økonomisk sikkerhed bagved beslutningen.