Udendørs spa – vejen til en romantisk aften

udespa

Du har sikkert set det på film. Et forelsket par, der har den perfekte, romantiske aften i et udendørs spa. Hvis du er ejer af et spabad, så har du faktisk klaret størstedelen af arbejdet til, at skabe en fantastisk aften. Herunder har vi samlet nogle tips til at tage den det sidste stykke, og sikre romantikken.

Roser og champagne i dit udendørs spa

Det mest kendte eksempel på, hvordan man skaber en romantisk aften, er og bliver nok roser og champagne. Om der er noget magisk, skjult i denne kombination, er ikke til at vide. Men hvis du fylder spabadet op med roser og hælder 2 glas afkølet champagne op, så henter du i hvert fald nogle billige point hjem, på den romantiske front.

Nyd den pragtfulde stjernehimmel

Den kære moder natur, er en af de bedste til at skabe romantisk stemning. Solnedgange kan nydes fra, hvor som helst, men topkarakteren, går nok stadig til en klar stjernehimmel. Intet kan få os til at føle os mindre, end at stirre op på det uendelige univers, men gør man det sammen med personen man elsker, giver det en stærk romantisk følelse.

Sæt en romantisk film på

Har du teknikken i orden, så er en romantisk film, mens du sidder i et udendørs spa, lidt af en luxus oplevelse. Begge ting har rigeligt med romantik i sig selv, så når du lige pludseligt kombinerer dem, når du nye højder på den romance skalaen.

Sørg for den rigtige belysning i dit udendørs spa

Skaf en masse, og vi mener en MASSE levende lys. Placer dem i kanterne hele vejen rundt på spabadet og på nærliggende sten eller fliser. Vær opmærksom på, at du ikke får det placeret for tæt på græsset, da det hurtigt kan vende en romantisk aften om til en kamp mod flammerne.

Du kan også vælge at placere nogle duftlys iblandt de mange lys. Igen skal du blot være opmærksom på, at du ikke overdriver, hvis du f.eks. også har hældt noget stærkt duftende olie eller sæbe i spabadet.

Stemningsfyldt musik

Musik er og bliver en genvej til romantik. Der er genrer der passer til alle situationer, og det skulle ikke undre nogen, hvis der var en spilleliste på Spotify, ved navn “jacuzzi romance” eller noget i den stil. Bare sørg for at have premium tjenester, så den romantiske aften ikke pludseligt bliver afbrudt af en tilfældig reklame for charterrejser til udlandet eller andet.

Sørg for at investere i et ordentligt spabad

Sidst, men ikke mindst, er det utroligt vigtigt, at du har investeret i et ordentligt spabad. Isoleringen skal være i orden, så varmen ikke siver ud og det skal være monteret solidt og sikkert. Vær sikker på at soklen er solid, og tjek om der bliver brugt glasfiber til bunden, samt at hjørnerne er forstærket med rustfrit stål.